Archives 2024

Julen 2024

I morgen, lørdag d. 7. december, holder vi årets sidste skakundervisningsgang i Holte Skakklub. Vi glæder os til at se jer! Børnene er meget velkomne til at komme iført nissehuer og lignende. Vi sørger for lidt ekstra hygge og brunkager, foruden de sædvanlige boller og saftevand.

Holte Skakklub holder julefri resten af december og meget af januar, idet vi ikke må bruge lokalerne i skolernes juleferie. Første undervisningsgang i 2025 er derfor lørdag d. 18. januar (uge 3).

Novemberskak

I lørdags var temaet bindinger, hvor Christian og børnene gennemgik flere opstillinger, hvor en brik ikke kunne forlade sin position uden at blotte en mere værdifuld brik. Der blev snakket måder at bryde en binding og forhindre en binding. Og der blev spillet frit skak, makkerskak og dronnningskak, bondeskak og tårnskak. En dejlig dag 🙂

Vi ses igen d. 7. december til sidste gang inden juleferien.

Skakstævne overstået

Det var en sjov og lærerig oplevelse af være til det årlige skakstævne i Allerød! Det er bestemt ikke sidste gang, vi tager med. Vi endte med kun at være tre fra Holte Skakklub, men ikke desto mindre var det en meget god oplevelse 🙂 Tak til Arthur, Morten og Laurits for at repræsentere klubben.

Imens lavede resten af klubbens medlemmer en mini-turnering i Holte, hvor alle fremmødte fik spillet mod hinanden (med speciel opmærksomhed på at beskytte ens brikker, som undervisningen havde fokuseret på), og vi fandt en vinder: Tillykke til Lukas!

Nye klubkasketter

I anledning af, at vi sender en delegation til weekendens skakturnering, har vi fået lavet fine kasketter med Holte Skakklub-logo, som børnene kan have på 🙂 Vi glæder os til at jer i morgen lidt i 10 hos Allerød Skakklub på Skovensvej 4 i Allerød.

Og dem der ikke skal med, glæder vi os til at se til undervisning i Holte klokken 13 som normalt 🙂

Holte Skakklub til skakstævne

Holte Skakklub tager til skakstævne i Allerød lørdag d. 9. november 2024. Vi vil meget gerne opfordre jer og jeres børn til at deltage i det spændende skakstævne i hurtigskak. Alle børn uanset niveau kan deltage og det plejer at være en superhyggelig, sjov og motiverende oplevelse for deltagerne. Tilmeld jer på dette link: https://skak.nemtilmeld.dk/83/.

PS: For alle der ikke deltager i stævnet, mødes vi som normalt på Holte Skole klokken 13.

Efterårsskak

I lørdags mødtes vi igen i Holte Skakklub til en masse spil og læring. Som altid startede Christian undervisningen med at børnene skulle overveje og vælge det næste træk mod Holte Kolle-trolden, og efterfølgende skulle børnene bl.a. løse en skakopgave i fællesskab efter at have sat brikkerne op på hvert deres bræt (så børnene dermed også fik øvet sig på feltnavnene). Både før og efter undervisningen var der en masse frit spil med mulighed for fordybelse.

Efterårsferie

Den kommende lørdag, d. 12. oktober, holder skakklubben efterårsferie. Vi glæder os til at se jer næste gang, lørdag d. 26. oktober 🙂

Holte Skakklub – nu også for voksne

Holte Skakklub fokuserede oprindeligt mest på undervisning af børn, men vi vil fremover målrettet gå efter også at være et samlingspunkt for skakinteresserede voksne. Idet vi har adgang til flere lokaler, kan børn og undervisningen foregå i ét rum, mens de voksne kan mødes i et andet. Således vil der være ro og mulighed for fordybelse.

Skakinteressede voksne er således velkommen forbi Holte Skole, lørdage i ulige uger fra klokken 13 til ca. 14.30, og mødes med andre til et godt spil skak. Tag gerne eget skakspil med.

Sommerskak

Lørdag d. 17. august mødtes vi til endnu en omgang skak. Det var dejligt vejr, så undervisningen kunne foregå i skolegården. Dejligt!