Vi mødes lørdage i ulige uger klokken 13
Næste gang: Lørdag d. 6. december 2025

Vores motivation

Derfor har vi godt af at spille skak

Social udvikling

Vi interagerer med og lærer af de andre børn og voksne, og øver os i kommunikation og empati. I klubben har vi fokus på samvær, venskaber og på at have sjovt, mens vi lærer og bliver bedre til skak.

Tab og vind med samme sind

At spille skak er sjovt, uanset om man vinder eller taber! Skak lærer os at overveje alle muligheder, men også at anerkende, at en sejr i visse tilfælde bare ikke er opnåelig. Og endnu vigtigere: Det lærer os at komme os efter et nederlag og prøve igen.

Intellektuel udvikling

Skak kræver strategi, taktik og tålmodighed, og kan bidrage til at forbedre kognitive evner som koncentration, logisk tænkning og beslutningstagningevne.

Tidsstyring

Skak kræver, at spillere effektivt administrerer deres tid under hvert træk. I undervisningen spiller vi med forskellige tidsbegrænsninger, hvilket kan hjælpe med at udvikle en naturlig fornemmelse for tidsstyring.

Weekend-undervisning

Så er børnene friske og klar til at fordybe sig i skakspillet

Halvårigt kontingent

Kontingentet koster 200 kr. pr. halvår

Gratis hvis du bare vil spille

Voksne og større børn spiller skak i separate lokaler

Vil du være med?

Er du voksen og har lyst til at mødes med andre voksne og spille skak? Eller er du forælder til et skakinteresseret barn, der har lyst til at gå til skakundervisning og spille en masse skak med andre jævnaldrende? Så kom forbi til næste mødegang og se, om Holte Skakklub er noget for jer.

Skakklubbens halvårige kontingent kan betales ved at indbetale 200 kr. til Holte Skakklubs MobilePay Box 8798WD. 

OBS! Kontingentet skal kun betales ved deltagelse i undervisningen. Det koster ingenting hvis man blot bruger skakklubben til at mødes og spille med andre.